The missing top coat moment

Jeg indrømmer gerne, at jeg tit er for doven til at få lagt en top coat. Men dovenskaben hævner sig altid, for allerede dagen efter, jeg har lagt en lak, begynder den som regel så småt at skalle af, og jeg kan glemme alt om at have hænderne i vand, for så skaller den endnu hurtigere.

Men med en god top coat kan man udsætte afskalningen flere dage. Og hvis man har lavet et særligt flot design, så er det jo virkelig ærgerligt, hvis det kun holder en enkelt dag eller to.

Mit værste missing top coat moment var nok i julen, hvor jeg for første gang eksperimenterede med Ciatés caviar-pearls. Jeg havde først tid til at lakere neglene og lægge perlerne på lige inden, vi skulle spise, så jeg gav pokker i top coaten.

Men allerede under risalamanden begyndte de første perler at falde af, og selvom en del af dem gjorde et hæderligt forsøg på at blive siddende, så var mine negle altså et miserabelt syn, da jeg gik i seng. Så næste gang den står på caviar-pearls, så står den også på top coat. Dovenskab betaler sig ikke.

Min egen top coat

Jeg følger en række forskellige neglelakfans på nettet, og fælles for dem er, at de er meget begejstrede for top coaten Seche Vite.

Jeg har aldrig selv prøvet den, men den skulle tørre virkelig hurtigt, og mange professionelle negleteknikere bruger den også, så det må være et af årets must haves for mig.

Indtil da bruger jeg denne RapiDry top coat fra OPI, som jeg er godt tilfreds med.