Mange flasker med neglelak er både flotte og farverige, så jeg har sat dem op på en hylde inde i vores soveværelse. Det pynter fint på den ene væg og gør det nemt at overskue de forskellige lakker.
Neglelak-entusiaster opbevarer dem ellers typisk i et arkivagtigt skab inddelt alfabetisk, efter farvekoder eller lignende, men jeg kan godt lide at have dem stående fremme. Men nu har jeg selvfølgelig heller ikke mange hundrede neglelakker ligesom de mest hardcore samlere.
Det er lang fra alle mine neglelakker, der står i hylden, for der var ikke rigtig plads til dem. Resten står i et skab ude på badeværelset.
Hylden er købt i Søstrene Grene og efterfølgende malet hvid. Jeg har desuden beklædt dele af bagvæggen med stof og papir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar