fredag den 17. maj 2013

Ikke alt er sort eller hvidt

I dag har jeg dette design på mine negle. Det er fint og forårsagtigt, og jeg kan godt lide det grafiske element og kontrasten mellem det sort/hvide og de kraftige farver.


Looket er min fortolkning af denne Manolo Blahnik-tegning.


Tegningen er fra bogen Manolo Blahnik drawings fra Thames & Hudson og er holdt helt i sort og hvid, men da jeg skulle finde på mit eget design, så havde jeg ikke lyst til at holde mig til et helt monokromt udtryk, så jeg tilføjede tre klare farver.


Især denne negl er flot, synes jeg.


Men jeg er i det hele taget vild med de skrå rækker af prikker, så denne negl er også et hit.


Jeg har brugt Headliner fra Ciaté (petroleumsblå/teal), Snow virgin fra Ciaté (hvid), Nero fra Gosh (sort), Big yellow taxi fra Ciaté (gul) og Mojito fra Ciaté (grøn).

Og så får I også lige et hurtigt billede af bogen, hvor jeg fandt min inspiration.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar