onsdag den 15. maj 2013

Guld, sølv og ædelstene

Her kommer så mit første blogindlæg inspireret af de mødebøger, jeg viste her på bloggen for få dage siden.

Jeg kastede mig over bogen med øreringe og valgte et par øreringe i guld og diamant, fordi jeg længe gerne har villet prøve min guldneglelak fra Ciaté, og fordi jeg havde lyst til at bruge flere af de krystaller, som jeg har liggende i en af mine nail art-kasser.

Her kan I se bogen, øreringene og neglene på afstand.


Bogen er fra Lark Studios Series.


Og her får I så lige et close up af neglene. Først lagde jeg et lag af guldlakken og så et enkelt lag glimmer. Det kan være lidt svært at se, men der er også to krystaller i den ene side af alle neglene.


Jeg kan godt lide spillet mellem guld og sølv, og selvom det måske ikke er verdens mest kreative fortolkning af øreringene i bogen, så er jeg ret tilfreds med looket. Jeg kunne sagtens finde på at have det på til fest.



Her er de så de to flotte neglelakker - Ladylike luxe fra Ciaté og Vandalism art 76 fra Nailstation.


Guldlakken fra Ciaté dækker virkelig godt! Det er kun nødvendigt med et enkelt lag, og det tror jeg nærmest aldrig, jeg tidligere har prøvet med en guldlak. Til gengæld synes jeg, den er lidt for gul i farven.
 
Glimmerlakken fra Nailstation er en af mine absolutte favoritter, fordi glimmerkornene både kan ligne guld og sølv alt efter lyset, og fordi lakken er virkelig godt mættet med dem, så der kommer et flot lag over hele neglen ved en enkelt påsmøring. Samtidig har kornene den helt rigtige størrelse.
 
Det var sten fra denne nailart-kasse fra Claire's, jeg brugte, og så gav jeg selvfølgelig det hele en omgang top coat fra OPI bagefter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar