fredag den 16. august 2013

Firkantet hvid glimmer - det sorte får i samlingen

Jeg er inkarneret glimmer-pige, når det gælder neglelak. Men jeg har et smertensbarn af en glimmerlak, som jeg aldrig er kommet til at elske: Lights of Emerald City fra OPI.


De hvide glimmerkorn er firkantede, og det synes jeg som udgangspunkt er super funky, men lakken er nærmest umulig at arbejde med. Man får meget få glimmerkorn med på børsten hver gang, og når man trækker penslen hen over neglen, så lægger alle de firkantede flager sig ude på spidsen af neglen, hvis ikke man virkelig gør en indsats. 


Her har jeg lagt to lag, og så gad jeg ikke mere.


Der er også nogle små blåt changerende glimmerkorn i, men de er ikke så tydelige.


Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for, om jeg synes, det ser fedt ud med de firkantede glimmerkorn, eller om jeg bare synes, det ser mærkelig ufærdigt ud, fordi de hvide firkanter fordeler sig underligt.


Jeg har nu haft lakken på i to dage, om jeg tror måske, jeg er kommet til at synes lidt bedre om den, men den er altså bare det sorte får i min glimmerlaksamling.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar