mandag den 3. juni 2013

Neglelak til arbejdet #1

Det seneste års tid har jeg været på barsel og har derfor kunnet eksperimentere frit med min neglelak, men om få uger vender jeg tilbage til min arbejdsplads. Da jeg arbejder et forholdsvis konservativt sted, hvor der samtidig kommer mange mennesker hver dag, så bliver jeg nødt til at holde lidt igen med den skøre neglelak - det går ikke at have flerfarvede citrusfrugter på neglene, når der er ministre i huset :-)

Så jeg vil bruge de kommende uger her på bloggen til at eksperimentere lidt med arbejdsegnet neglelak. Her er mit første bud.


Tæt på ser neglene måske ikke helt nedtonede ud, men når man så ser dem lidt på afstand, synes jeg, farverne er rolige, og resultatet passer fint til arbejdspladsen.


Man behøver jo ikke have helt ensfarvede negle, bare fordi man skal på arbejde. Så længe man holder farverne afdæmpede, kan man sagtens lege lidt med prikker, streger, mat/blank-effekt eller lidt forsigtig glimmer.

Jeg har brugt disse to lakker: Glamour purse fra Essie og Vintage fra Ciaté.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar